Skip to main content
When Fashion Meets Tech

Graviditet og fødder

By juli 19, 2019No Comments

Kvinders fødder bliver slappe

Når du bliver gravid bliver fødderne udsat for ekstra pres. Den forøgede vægt belaster fødderne ekstra, men derudover ændres tyngdepunktet i den gravides krop, fordi maven er på forsiden af kroppen. Det bevirker, at den gravide ofte vil hælde bagover for at holde balancen, og dette skaber en ekstra (uhensigtsmæssig) belastning på hælene. Jo større mave, jo større belastning.

Når en kvinde er gravid sker der en masse hormonelle ændringer i kroppen. Nogle af disse kan bl.a. føre til væskeophobninger/ødemer i kroppen, og hvis venepumpens funktion i forvejen er nedsat, er det ekstra svært at komme af med væsken i fødder og ben. Da gravide ofte bevæger sig mindre end de plejer, og det begrænser venepumpens effekt, som skal pumpe væske retur fra fødder og underben.

Der kan også ske det, at livmoderen trykker ned i bækkenet og derved gør det vanskeligt for væsken at løbe retur fra benene.

Fordi belastningen kommer over så kort tid, kan det være svært for musklerne og bindevævet i fødderne at følge med og tilpasse sig hurtigt nok. Én af konsekvenserne kan være, at svangen kan falde sammen, og der derved formes/dannes en platfod, nedsunket forfod eller nedsunket mellemfod.

Når du får problemer med dine fødder, kan den fjedrende effekt forsvinde, og det vil sige, at alle stød fra jorden forplanter sig op i resten af kroppen, og giver smerter hver gang du tager et skridt. I længden slider det på kroppen, og der kan begynde at opstå smerter andre steder, som oftest i knæ, hofter og ryg.

Samtidig producerer gravide kvinder hormonet relaxin, der har til formål at blødgøre led og ledbånd, så bækkenet bliver smidigt og kan udvide sig, så der er plads til at presse barnet ud gennem fødselskanalen. Men hormonet påvirker ikke bare led og ledbånd i og omkring bækkenet – det påvirker hele kroppen. Også de ledbånd der holder de 26 knogler i foden på plads. Det er derfor utrolig vigtigt, at passe ekstra godt på dine fødder under graviditeten, da du lettere kan komme til at overbelaste og beskadige dine led.

Niveauet af relaxin i kroppen falder i månederne efter fødslen, og dine led og ledbånd bliver lige så stille stive/stabile igen. Når du ammer producerer du dog stadig relaxin, og derfor vil hormonet påvirke dig i længere tid, end hvis du ikke ammer. Derfor skal du være ekstra opmærksom på dine fødder og led lige så længe du ammer.

Større fødder under og efter graviditet

Ved på et tidligt tidspunkt at få lavet korrekt tilpassede indlæg, der forhøjer din svangbue (hvis den er sunket), og placerer foden i den korrekte position, kan du faktisk undgå at få større fødder og derved skulle udskifte din skogarderobe.

Der findes tilsyneladende ikke videnskabelige beviser for hvorfor kvinder får større fødder under og efter graviditeten, men en undersøgelse fra University of Iowa har vist, at over halvdelen af gravide kvinder  får længere fødder. Forskerne målte kvinders fødder under og 5 måneder efter fødslen. De målte både fodens længde og svang.

Resultatet viste, at mellem 60 og 70 procent af kvindernes svang blev lavere, og fødderne blev mellem 2 og 10 millimeter længere. Forskerne mener, at vægtøgningen lægger vægt på fodens svang, som derfor flader ud, og derved bliver foden længere.

[siteorigin_widget class=”SiteOrigin_Widget_Image_Widget”][/siteorigin_widget]

Gør noget ved det

Hvis du oplever, at dine fødder af den ene eller anden årsag bliver større under og efter graviditeten, kan det ikke hjælpe noget at forsøge at presse dem ned i dine gamle (elskede) sko. Du er nødt til at acceptere at dine fødder er blevet større, og købe sko der passer til fødderne. Der kommer aldrig noget godt ud af, at have sko på der er for små til fødderne.

Så nummer et er, at gå i sko der passer til fødderne. Det vil sige, at de er store nok, støtter foden (en stabil hælekappe er vigtigt) og har god stødabsorbering til at aflæste knæ, hofter og ryg.

Det næste er, at få lavet nogle specialdesignede indlæg til dine sko. Det er vigtigt, at du ikke bare køber et par standard indlæg til dine sko. De skal være lavet specielt til dig, og tage højde for præcis de udfordringer du har i dine fødder. Svangen og pelotten skal sidde helt rigtigt, så du får optimalt ud af den, og der bliver taget højde for netop dit behov og dine fødder. 

Du kan forebygge mange problemer med fødderne ved at få lavet korrekt tilpassede indlæg på et tidligt tidspunkt. Jo tidligere du får lavet forebyggende fodindlæg jo mere sandsynligt er det, at du undgår problemer i fødderne og smerter i knæ, hofter og ryg.