Skip to main content

Såler til nedsunken forfod

Det kan være svært at finde årsagen til smerter i fødderne, men hos ZOLES er vi eksperter i fødder og biomekanik.

  • Har du smerter under trædepuden?
  • Føles det som at gå på en sten?
  • Har du en brændende fornemmelse på trædepuden?
  • Har du hård hud på trædepuden?
  • Måske har du i perioder voldsomme smerter i fødderne, når du igangsætter fødderne?

Så kan det være, at du har nedsunken forfod.

BOOK TID HOS ZOLES

HVAD ER NEDSUNKEN FORFOD

Fra naturens side er vi udstyret med en lille bue på tværs af forfoden. Denne bue medvirker til, at vi kan have et fjedrende afsæt, når vi går og løber. Hvis denne bue falder sammen, bliver afsættet mere hårdt og vil gå direkte hen over ledhovederne på mellemfodsknoglerne.

Samtidig bevirker trykket fra de nedsunkne ledhoveder, at trædepudens fedtvæv, der ligger under knoglerne og beskytter mod tryk, forsvinder. Tilstanden kan blandt andet give smerter, når man støtter på foden. Dette kaldes en nedsunken forfod.

Typiske symptomer:
• Forfodssmerter
• Hård hud på det midterste stykke af trædepuden foran
• Følelsesløshed i foden
• Hele midtfoden kan være sunket og have skabt en platfod
• Sovende tæer
• Hammertæer

FIND DIN NÆRMESTE ZOLES FORHANDLER

Hvem får nedsunken forfod og hvad er årsagen

Nedsunken forfod (Metatarsalgia) rammer en stor del af den danske befolkning. Hver eneste uge møder vores forhandlere og fysioterapeuter mange mennesker, som har nedsunken forfod. Det kan ramme alle men kommer som oftest med alderen (40+ år).

Vi oplever dog en stor tendens hos de sportsfolk, som kommer ind til os, hvor de får nedsunken forfod i en tidligere alder. De er aktive mennesker som spiller fodbold, håndbold, badminton eller vandre og har dermed en øget belastning på deres fødder.

Der kan være flere årsager til nedsunken forfod:
• Disponipel arveligt
• Øget belastning ved meget træning
• Graviditet
• Brug af forkert fodtøj (høje hæle eller fladt fodtøj)
• Forkert fodstilling som overpronation (foden falder indad)
eller supination (foden falder udad).
• Overvægt
• Øget belastning ved gående/stående arbejde

Hvad kan du selv gøre ved en nedsunken forfod

4 ting du kan gøre for at lindre smerter i dine fødder:

Lav øvelser
Undgå yderligere nedfald af forfoden ved at lave øvelser hver dag. Se øvelsene for nedsunken forfod ved at klikke på knappen herunder.

Få behandling
Besøg en fodterapeut, da nedsunken forfod ofte giver hård hud under trædepuderne.

Vælg det rette fodtøj
Snævert fodtøj, høje hæle og sko med en hård hæl fremprovokerer en nedsunken forfod eller forværre den.

Få lavet de rette såler
Få lavet en sål med en pelotte. Pelotte er en blød ”bule” i sålen, som løfter forfoden og reducerer belastningen af denne. Det reducerer eller fjerner den smerte, der kan være, når du går og løber. Pelotten skal placeres korrekt for at have den ønskede effekt.

Hvordan designer ZOLES din sål

ZOLES sålerne laves individuelt efter din fods biomekaniske mål og ud fra dine individuelle behov.

Når du besøger en ZOLES forhandler vil du gennemgå følgende:

  1. ZOLA, vores AI-robot, vil stille dig nogle spørgsmål om din krop og eventuel sygdomshistorik
  2. Dine fødder 3D-scannes
  3. Du vejledes i korrekt fodtøj og fodøvelser, som kan styrke din nedsunken forfod
  4. Vi designer dine såler og de 3D-printes her i Danmark
  5. Du kan hente dine såler hos din forhandler eller vi sender dem til dig indenfor 5-7 hverdage.
læs mere om zoles sålen